Forretningsmæssigt startede det hele i det små i 1882 hvor Christian Bertel Sørensen og Amalie Sørensen stiftede en lille høkerbutik i Nørregade i Thisted. Forretningen, som senere kom til at hedde Chr. Sørensens Tømmerhandel, har gennem det meste af sin levetid været en familievirksomhed, hvor aktierne i tømmerhandlen var familieejede og direktøren et familiemedlem.
Sådan var det også, da Jørgen Bornerup i 1969 kom til Thisted for at blive firmaets kun 3. direktør siden stiftelsen. Under Bornerups ledelse kom der for alvor gang i forretningerne, ikke mindst grundet et godt købmandskab og næse for at købe træ på de rigtige tidspunkter. For dengang var hovedomsætningen i en tømmerhandel salg af træ.
Også ejermæssigt kom der, også store ændringer, da Jørgen Bornerup løbende opkøbte aktierne fra den øvrige familie. I 1978 blev han eneejer af virksomheden frem til sin død i år 2000, hvor ejerskabet overgik til Fonden.
Gennem de næste 15 år blev forretningen med de daværende 3 trælastforretninger udvidet med opkøb af nye forretninger, og i 2015 havde man i alt 8 moderne XL-forretninger, primært langs den lyske vestkyst, fra Hurup i Syd til Løkken i Nord. Alle forretninger drevet i et fælles selskab under navnet A/S Ceste Træ.
I efteråret 2015 kontaktede vi ejerne af Tømmergarden, der har hovedsæde i Nykøbing Mors for at drøfte fremtiden for vores forretninger i et marked, hvor de enkelte aktører blev større og større.
Resultatet af disse drøftelser blev, at vi i foråret 2016 kunne fusionere de 2 virksomheder som fortsatte under navnet XL Byg, Tømmergaarden A/S.
Det var var en god fusion. Der var både forøget vækst og forøget indtjening.
Ja faktisk gik det så godt, at Tømmergaarden sidst på året i 2023 fik en henvendelse fra den finskejede Davidsen Koncern, der har hovedsæde i Kolding, og som ønskede at udvide sine trælastforretninger.
Midt i august 2024 blev det offentligt, at Tømmergaarden havde indgået en aftale om salg til Davidsen. Alle aftaler var på plads og man afventede nu kun konkurrencemyndighedernes godkendelse af handlen. Den kom i juni måned 2025, og handlen var således en realitet.
Derfor har Fondens stifter har ønsket, at Fondens aktiviteter, både uddelingsmæssigt og erhvervsmæssigt skal være til formål i Thy.
CVR-nummer: 11626408
Niels Henrik Bornerup
Johnsens Alle 30 - 7700 Thisted
Støtte med omtanke
forankret i Thy
2026 ©. All rights reserved | Udviklet af Norsite web & design