Forside » Hvorfor den 15. december?

Hvorfor er legatuddelingen d. 15. december?

Den 15. december 1882 blev Bertel Christian Sørensen og Caroline Amalie Jensen viet i Thisted Kirke, og det var for dem samtidig starten på et liv som handelsfolk.

Og det var den Christian Sørensen som i 1882 under beskedne kår stiftede Chr. Sørensens Tømmerhandel, der startede som en lille høkerbutik i Thisted. Den forretning som mange år senere udviklede sig til en trælastkoncern under navnet Ceste Træ.

Navnet Ceste kommer i øvrigt fra forbogstaverne i Chr. Sørensens Tømmerhandel (CST), så der er navnemæssigt rødder tilbage til 1882, når Fondens Erhvervsvirksomhed hedder Ceste Holding.

I Jørgen Bornerups tid, har den 15. december været firmaets fødselsdag. Det er derfor, at der i Fundatsen (som er Fondens vedtægter) er bestemt, at legatuddelingerne skal finde sted den 15. december. Med det lille kuriosum, at hvis den 15. december er en søndag, så skal uddelingerne finde sted lørdag den 14. december.  

Fonden har sine rødder i THY

Fondens stifter har ønsket, at pengene skal uddeles der hvor de er tjent, nemlig i Thy. Det betyder:

For at komme i betragtning til et studielegat er det et krav, at ansøger har nære relationer til Thy.

For at komme i betragtning til støtte til et socialt, kulturelt eller kirkeligt formål er det et krav, at formålet geografisk er afgrænset til Thy.

At fondens Erhvervsmæssige aktiviteter primært skal ske i Thy.

Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond

CVR-nummer: 11626408

Adresse

Niels Henrik Bornerup
Johnsens Alle 30 - 7700 Thisted

Støtte med omtanke
forankret i Thy

2026 ©. All rights reserved | Udviklet af Norsite web & design